Børnetandlæge

Tandlæge – Første besøg er ved 18 måneder

Når barnet er 18 måneder, vil du og dit barn blive inviteret til det første besøg.
Det næste besøg vil være, når dit barn er 3 år gammelt.

Tandlægen kigger dit barns tænder, især med fokus på, om de bliver børstet så godt, at der ikke kommer huller i tænderne. Da dit barn stadig er for lille til at sidde alene i en tandlægestol, vil de ofte lægge barnet på en puslepude. Det er den situation, dit barn kender fra hverdagen. Så de beder dig som forældre, vise hvordan du i det daglige børster tænder på dit barn. Har du udfordringer i forhold til at børste tænder på dit barn, er det en god ide at fortælle det til personalet, så de kan give den bedste rådgivning i forhold til dine udfordringer.

Barnets første besøg hos tandlægen og tryghed omkring besøget

Da vi bor i Ålborg kommune linkes der her til information udgivet af Ålborg kommune, men jeg tænker, at det er gældende for alle kommuner i landet. (På din kommunes hjemmeside eller på borger.dk kan der nok findes information og kontaktoplysninger på en tandlæge i dit område.)
Her er også en video om et børnebesøg hos tandlægen.

Barnets første besøg ved tandplejen – Klik her

Tandplejen i København – Klik her

 

 

Råd til at pleje børnenes tænder

Hvor mange tænder får dit barn? Hvad kan du gøre for at undgå syreskader? Find svar på dette og meget mere her.

Se råd til at passe børnetænder – Klik her

 

 

Skulle uheldet være ude og barnet slå munden og tænderne

Bevar roen: Det bløder meget, når man slår mund og læbe – også selv om skaden ikke er stor.

Skab overblik: Vask omkring munden og vurdér, hvor stor skaden er.
• Er der slået tænder ud?
• Er der slået et stykke af en tand?
• Har en tand eller flere tænder flyttet sig?
• Er tænderne løse?

Hvad gør du, hvis en tand er slået ud?

Tænder, som bliver slået helt ud, skal opbevares fugtigt, da det er vigtigt, at rodoverfladen ikke udtørrer. Der er følgende muligheder for opbevaring:
• Spyt (i munden mellem kind og tandrække)
• fysiologisk saltvand (0,9 procent)
• mælk

Sæt aldrig mælketænder på plads igen, da det kan skade de blivende tænder, som er lejret tæt på mælketænderne i kæben.
Hold fast i tandkronen og ikke roden, når du håndterer tanden. Rodoverfladen er meget sårbar.

Søg tandlæge eller skadestue hurtigst muligt. Du skal kontakte din lokale klinik.
Jo længere tid der går, før en tand sættes på plads, des dårligere er mulighederne for, at tanden klarer sig på sigt.

Hvad gør du, hvis en tand er slået i stykker eller slået løs?

Søg tandlæge, hvis tænder er slået løse, slået skæve, eller større stykker af tanden er slået af.
Prøv at finde stykket, der er slået af, og opbevar det fugtigt. Her gælder samme muligheder for opbevaring som for en udslået tand.

Hvad gør du, hvis der ikke er umiddelbare skader på tanden efter et slag?

Slår dit barn tænderne, er det altid en god idé at kontakte Tandplejen. Det er dog ikke akut, hvis tænderne er intakte, ikke har løsnet eller flyttet sig.

 

Hvad skal du gøre, hvis dit barn slår tænderne? Hvornår og hvor skal du søge hjælp? Har dit barn en forsikring, der dækker tandskader? Find svar på linket nedenfor.

Tandskade og tandpine hos børn – Klik her

 

Førstehjælp ved tandskader – Falck guider – Klik her